Annette Mahoney

Kunstneren
Jeg tror på, at kunst skal turde noget. Når jeg maler vedjeg aldrig helt, hvor historien ender. Den får sit eget liv, og tager magten over farver, pensler og lærred. Som kunstner gælder det for mig, om at turde give slip og lade sig flyde med. Jeg overhørte engang to ældre mænd tale om et af mine værker, til en fernisering i Solrød. ”Jeg forstår det ikke”, sagde den ene og trådte et skridt tilbage, som om afstanden på en eller anden måde ville bidrage med noget. ”Næh”, svarede den anden, ”men den røde prik i midten får mig til at tænke på Lisbeth.” Sådan er det også når jeg maler. Hver prik, hvert et strøg trækker tråde til mit liv.

error: indholdet er beskyttet!